1 Und dig, o Gud, ikke Ro, vær ej tavs, vær ej stille, o Gud!
2 (83:3) Thi se, dine Fjender larmer, dine Avindsmænd løfter Hovedet,
3 (83:4) oplægger lumske Råd mod dit Folk, holder Råd imod dem, du værner:
4 (83:5) "Kom, lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal man ihukomme Israels Navn!"
5 (83:6) Ja, de rådslår i Fællig og slutter Pagt imod dig,
6 (83:7) Edoms Telte og Ismaeliterne, Moab sammen med Hagriterne,
7 (83:8) Gebal, Ammon, Amalek, Filister land med Tyrus's Borgere;
8 (83:9) også Assur har sluttet sig til dem, Lots Sønner blev de en Arm. - Sela.
9 (83:10) Gør med dem som med Midjan, som med Sisera og Jabin ved Kisjons Bæk,
10 (83:11) der gik til Grunde ved En-Dor og blev til Gødning på Marken!
11 (83:12) Deres Høvdinger gå det som Oreb og Ze'eb, alle deres Fyrster som Zeba og Zalmunna,
12 (83:13) fordi de siger: "Guds Vange tager vi til os som Eje."
13 (83:14) Min Gud, lad dem blive som hvirvlende Løv som Strå, der flyver for Vinden.
14 (83:15) Ligesom Ild fortærer Krat og Luen afsvider Bjerge,
15 (83:16) så forfølge du dem med din Storm, forfærde du dem med din Hvirvelvind;
16 (83:17) fyld deres Åsyn med Skam, så de søger dit Navn, o HERRE;
17 (83:18) lad dem blues, forfærdes for stedse, beskæmmes og gå til Grunde
18 (83:19) Og kende, at du, hvis Navn er HERREN, er ene den Højeste over al Jorden!