1 HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme,
2 (6:3) vær mig nådig Herre, jeg sygner hen, mine Ledmod skælver, læg mig, Herre!
3 (6:4) Såre skælver min Sjæl; o HERRE, hvor længe endnu?
4 (6:5) Vend tilbage, HERRE, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld!
5 (6:6) Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der?
6 (6:7) Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng;
7 (6:8) mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld.
8 (6:9) Vig fra mig, alle I Udådsmænd, thi HERREN har hørt min Gråd,
9 (6:10) HERREN har hørt min Tryglen, min Bøn tager HERREN imod.
10 (6:11) Beskæmmes skal alle mine Fjender og såre forfærdes, brat skal de vige med Skam.