1 HERRE min Gud, jeg lider på dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,
2 (7:3) at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.
3 (7:4) HERRE min Gud, har jeg handlet så, er der Uret i mine Hænder,
4 (7:5) har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Årsag gjort mine Fjender Men,
5 (7:6) så forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. - Sela.
6 (7:7) HERRE, stå op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vågn op, min Gud, du sætte Retten!
7 (7:8) Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje!
8 (7:9) HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld!
9 (7:10) På gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.
10 (7:11) Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;
11 (7:12) retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.
12 (7:13) Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter;
13 (7:14) men mod sig selv har han rettet de dræbende Våben, gjort sine Pile til brændende Pile.
14 (7:15) Se, hanundfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;
15 (7:16) han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.
16 (7:17) Ulykken falder ned på hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse.
17 (7:18) Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den Højestes Navn.