1 HERRE, Kongen er glad ved din Vælde, hvor frydes han højlig over din Frelse!
2 (21:3) Hvad hans Hjerte ønskede, gav du ham, du afslog ikke hans Læbers Bøn. - Sela.
3 (21:4) Du kom ham i Møde med rig Velsignelse, satte en Krone af Guld på hans Hoved.
4 (21:5) Han bad dig om Liv, og du gav ham det, en Række af Dage uden Ende.
5 (21:6) Stor er hans Glans ved din Frelse, Højhed og Hæder lægger du på ham.
6 (21:7) Ja, evig Velsignelse gav du ham, med Fryd for dit Åsyn glæded du ham.
7 (21:8) Thi Kongen stoler på HERREN, ved den Højestes Nåde rokkes han ikke.
8 (21:9) Til alle dine Fjender når din Hånd, din højre når dine Avindsmænd.
9 (21:10) Du gør dem til et luende Bål, når du viser dig; HERREN sluger dem i sin Vrede. Ild fortærer dem.
10 (21:11) Du rydder bort deres Frugt af Jorden, deres Sæd blandt Menneskens Børn.
11 (21:12) Thi de søger at volde dig ondt, spinder Rænker, men evner intet;
12 (21:13) thi du slår dem på Flugt, med din Bue sigter du mod deres Ansigt.
13 (21:14) HERRE, stå op i din Vælde, med Sang og med Spil vil vi prise dit Storværk!