1 Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!
2 (4:3) Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? - Sela.
3 (4:4) Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; når jeg påkalder HERREN, hører han mig.
4 (4:5) Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og ti! - Sela.
5 (4:6) Bring rette Ofre og stol på HERREN!
6 (4:7) Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opløft på os dit Åsyns Lys!
7 (4:8) HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over.
8 (4:9) I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed.