1 Stor og højlovet er vor Gud i sin Stad.
2 (48:3) Smukt løfter sig hans hellige Bjerg, al Jordens Fryd, Zions Bjerg i det højeste Nord, den store Konges By.
3 (48:4) Som Værn gjorde Gud sig kendt i dens Borge.
4 (48:5) Thi Kongerne samlede sig, rykked frem tilsammen;
5 (48:6) de så og tav på Stedet, flyed i Angst,
6 (48:7) af Rædsel grebes de brat, af Veer som en, der føder.
7 (48:8) Med Østenstormen knuser du Tarsisskibe.
8 (48:9) Som vi havde hørt det, så vi det selv i Hærskarers HERREs By, i vor Guds By; til evig Tid lader Gud den stå. - Sela.
9 (48:10) I din Helligdom tænker vi, Gud, på din Miskundhed;
10 (48:11) som dit Navn så lyder din Pris til Jordens Grænser. Din højre er fuld af Retfærd,
11 (48:12) Zions Bjerg fryder sig, Judas Døtre jubler over dine Domme.
12 (48:13) Drag rundt om Zion, gå rundt og tæl dets Tårne,
13 (48:14) læg Mærke til dets Ringmur, så gennem dets Borge, at I kan melde Slægten, der
14 (48:15) kommer: Sådan er Gud, vor Gud for evigt og altid, han skal lede os.