1 Dengang han førte Krig mod Aram-Naharajim og Aram-Soba, og Joab vendte tilbage og slog tolv tusind Edomitter i Saltdalen (60:3) Gud, du har stødt os fra dig, nedbrudt os, du vredes - vend dig til os igen;
2 (60:4) du lod Landet skælve, slå Revner, læg nu dets Brist, thi det vakler!
3 (60:5) Du lod dit Folk friste ondt, iskænked os døvende Vin.
4 (60:6) Dem, der frygter dig, gav du et Banner, hvorhen de kan fly for Buen. - Sela.
5 (60:7) Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!
6 (60:8) Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med jubel, udmåle Sukkots Dal;
7 (60:9) mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,
8 (60:10) Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg."
9 (60:11) Hvo bringer mig hen til den faste Stad, hvo leder mig hen til Edom?
10 (60:12) Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.
11 (60:13) Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte.
12 (60:14) Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!