1 Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;
2 (62:3) ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.
3 (62:4) Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?
4 (62:5) Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. - Sela.
5 (62:6) Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;
6 (62:7) ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.
7 (62:8) Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;
8 (62:9) stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. - Sela.
9 (62:10) Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.
10 (62:11) Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!
11 (62:12) Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,
12 (62:13) Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.