1 HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;
2 (12:3) de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.
3 (12:4) Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,
4 (12:5) dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"
5 (12:6) "For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."
6 (12:7) HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.
7 (12:8) HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.
8 (12:9) De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.