1 Ved Babels Floder, der sad vi og græd, når Zion randt os i hu.
2 Vi hængte vore Harper i Landets Pile.
3 Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore Bødler bad os være glade: "Syng os af Zions Sange!"
4 Hvor kan vi synge HERRENs Sange på fremmed Grund?
5 Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!
6 Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!
7 HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de råbte: "Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!"
8 Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os!
9 Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen!