1 Synden taler til den Gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;
2 (36:3) thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham.
3 (36:4) Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;
4 (36:5) på sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.
5 (36:6) HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed når til Skyerne,
6 (36:7) din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,
7 (36:8) hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;
8 (36:9) de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;
9 (36:10) thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!
10 (36:11) Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet.
11 (36:12) Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Hånd ej jage mig bort.
12 (36:13) Se, Udådsmændene falder, slås ned, så de ikke kan rejse sig.