1 Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;
2 (56:3) mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!
3 (56:4) Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,
4 (56:5) og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?
5 (56:6) De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.
6 (56:7) De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.
7 (56:8) Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!
8 (56:9) Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.
9 (56:10) Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.
10 (56:11) Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.
11 (56:12) Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?
12 (56:13) Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.
13 (56:14) Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.