1 Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.
2 Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!
3 Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?
4 Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken [de. fordervende og smertefulle straffer]
5 Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt! [de. iblandt mennesker som ligner de stridslystne og rovgjerrige folkeslag Mesek og Kedar]
6 Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.
7 Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.